medlem af DTF
 
Klik her for at oprette en profil

  Brugernavn
 
  Password
       Glemt login info?  

Vedtægter
 

Vedtægt for Fyns Tennis Union

 
§ 1. Navn
Unionens navn er Fyns Tennis Union (FTU).
FTU er medlem af Dansk Tennis Forbund (DTF), og er underlagt DTF’s love og øvrige bestem-melser.
 
§ 2. Formål
FTU’s formål er at virke for tennissportens trivsel, udbredelse og fremgang på Fyn ved at:
1. Samle og organisere tennisklubber på Fyn
2. Tilbyde og afholde arrangementer, turneringer, kurser og aktiviteter
3. Anvende FTU’s ressourcer til gavn for og udvikling af tennisspillet
4. Danne bindeled mellem DTF og de fynske tennisklubber
5. Samarbejde med DTF omkring bredde- og elite samt uddannelse
6. Udbrede kendskab til DTF’s og FTU’s forskellige tilbud til klubberne
7. Sikre et højt informationsniveau via mødevirksomhed, e-mail og hjemmeside 
 
§ 3. Medlemmer
Enhver klub på Fyn der har tennis på sit program kan optages i FTU.
Pkt. 2: En klub der ønsker at blive medlem i FTU, kan indsende en ansøgning til FTU’s besty-relse, ledsaget af et eksemplar af klubbens love /vedtægter.
En klub der ikke har været medlem i de seneste 3 år og som har mindre end 75 medlemmer kan blive medlem af unionen som B – medlem. Et B – medlemskab giver i FTU samme rettig-heder som andre klubber, dog vil klubben ikke kunne opnå et fuldt medlemskab i Dansk Tennis Forbund. Klubben skal betale det medlemskontingent til unionen der er fastsat på generalfor-samlingen. Hvis klubber har flere end 75 medlemmer vil klubben overgå til fuldt medlemskab i unionen og Dansk Tennis Forbund.
Pkt. 3: Bestyrelsen træffer afgørelse på førstkommende ordinære bestyrelsesmøde om den ansøgende klub kan optages. Hvis bestyrelsen afslår optagelsen, kan den ansøgende klub få afgørelsen prøvet på førstkommende ordinære generalforsamling til endelig afgørelse.
Pkt. 4: Indmeldelse kan ske til et hvilket som helst tidspunkt, men regnes fra begyndelsen af det regnskabsår i hvilket indmeldelsen er sket.
Pkt. 5: Udmeldelse skal meddeles skriftligt inden den 31. december til formanden, og har virk-ning fra den 1. januar året efter. Der betales fuldt kontingent i udmeldelsesåret.
 
§ 4. Klubbers forpligtelser
Enhver klub skal:
1. hvert år indberetter antal medlemmer, opgjort som foreskrevet af Danmarks Idræts For-bund (DIF). Indberetningen skal være foretaget senest på den af DIF fastsatte dato.
2. indberette enhver sag om udelukkelse af spillere (medlemmer) til FTU
3. give meddelelse om ændring af klubbens love / vedtægter
4. hvert år efter klubbens generalforsamling indsender en liste til FTU’s sekretær over besty-relsesmedlemmer (funktion, navn, adresse, telefon og e-mail)
5. orientere FTU om større arrangementer og begivenheder i klubben
 
§ 5. Kontingent
Kontingent til FTU fastsættes på FTU’s ordinære generalforsamling. 
Kontingent DTF fastsættes på DTF’s ordinære generalforsamling. 
Kontingent skal indbetales senest den 1. juni. 
Stk. 1: Nye klubber er kontingentfrie i det regnskabsår indmeldelsen modtages.
Kontingentet er baseret på antal medlemmer det foregående år, der er opgivet til DIF jf. § 4, stk. 1, eller anden hovedforening hvis man ikke har været medlem af DTF og DIF det foregå-ende år.
 
§ 6. Bestyrelsen
FTU ledes af en bestyrelse der består af 6-8 medlemmer, én formand og 5-7 bestyrelsesmed-lemmer, som vælges på den ordinære generalforsamling for en toårig periode.
Stk. 2: Formanden og de øvrige bestyrelsesmedlemmer skal for at være valgbare være med-lem af en klub under FTU. I tilfælde af formandens forfald indtræder næstformanden i dennes funktioner.
Stk. 3: En klub kan højest være repræsenteret med to pladser i bestyrelsen.
Stk. 4: Bestyrelsen konstituerer sig med formand (valgt på generalforsamlingen), næstfor-mand, kasserer, sekretær, junioransvarlig, senioransvarlig, uddannelsesansvarlig og turne-ringsansvarlig. Efter eget valg, kan bestyrelsen udpege ansvarlige på flere områder, ligesom bestyrelsen kan nedsætte udvalg for 1 år ad gangen til varetagelse af afgrænsede opgaver.
Stk. 5: Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden og funktionsbeskrivelser, som godken-des på et bestyrelsesmøde efter generalforsamlingen.
Stk. 6: FTU tegnes af formanden sammen med to medlemmer af bestyrelsen i forening. I øko-nomiske anliggender skal den ene være kassereren.
Stk. 7: Bestyrelsen kan ikke træffe retlige eller økonomiske dispositioner der forpligter med-lemsklubberne. Ingen bestyrelsesmedlemmer hæfter personligt for FTU’s dispositioner. Even-tuelle forpligtigelser kan alene realiseres gennem FTU’s formue og aktiver.
Stk. 8: FTU’s formand er født medlem af DTF’s bestyrelse.  
Stk. 9: Indtræder der vakance blandt de valgte bestyrelsesmedlemmer, kan bestyrelsen udfyl-de vakancen indtil førstkommende generalforsamling, på hvilken der sker nyvalg for den reste-rende valgperiode.
Stk. 10: Bestyrelsen holder møder så ofte formanden finder det fornødent, eller når det ønskes af mindst 2/3 af bestyrelsesmedlemmerne. Møderne planlægges om muligt for et år ad gangen. 
Stk. 11: Indkaldelse til bestyrelsesmøde skal ske skriftligt via brev eller e-mail til samtlige be-styrelsesmedlemmer, senest syv dage før mødet afholdes. Indkaldelsen skal angive tid og sted for mødet, samt indeholde dagsorden og de bilag der skal behandles på mødet.
Stk. 12: Bestyrelsen er beslutningsdygtig når et flertal af bestyrelsen er til stede. Bestyrelsen anvender som princip konsensusbeslutninger. Kan konsensus ikke opnås, afgøres sager ved almindeligt stemmeflertal. Hvert bestyrelsesmedlem har én stemme. Står stemmerne lige er formandens stemme afgørende. Der kan ikke stemmes ved fuldmagt.
Stk. 13: Bestyrelsen drager omsorg for at der føres protokol over dens møder. Referatet ud-sendes til bestyrelsesmedlemmerne til godkendelse senest otte dage efter mødet. Herefter lægges der et beslutningsreferat på FTU’s hjemmeside.
Stk. 14: Bestyrelsen udfører sit arbejde på frivillig ulønnet basis. Udgifter til kørsel, forplejning og ophold dækkes jf. gældende kommunale regler herfor. Eventuelle udgifter til telefon, porto, drift af IT-opkobling mv. besluttes konkret af bestyrelsen.
 
§ 7. Bemyndigelse
Bestyrelsen har myndighed til:
1. At i værksætte foranstaltninger og træffe bestemmelser, der har til hensigt at opfylde de i § 2 angivne formål, medmindre det drejer sig om forhold, hvor generalforsamlingen ifølge lovene har den eneste myndighed, og under iagttagelse af FTU’s love at udfærdige, hånd-hæve og offentliggøre alle i forbindelse hermed stående forskrifter, regler og bestemmel-ser.
2. At udelukke en klub eller spiller, der har overtrådt FTU’s love, regulativer eller retningslinjer, eller som har udvist usportslig eller usømmelig adfærd. FTU’s bestyrelse er forpligtiget til at indberette enhver sag om udelukkelse af klubber eller spillere til DTF, der tager stilling til om yderligere bør foretages i sagen. Udelukkelse kan herefter inden for en frist på fire uger, fra udelukkelsen er kommet til kundskab, forelægges for DTF’s amatør og ordensudvalg.
 
§ 8. Regnskab og Revision
Regnskabsår følger kalenderåret. 
Stk. 2: Bestyrelsen drager omsorg for at der føres fuldstændig regnskab over FTU’s indtægter og udgifter, samt at drage omsorg for en fornuftig forvaltning af en eventuel formue.
Stk. 3: Resultatopgørelse og status udarbejdes af kassereren i januar. Det afsluttede regnskab revideres af den på generalforsamlingen valgte revisor.
Stk. 4: Regnskabet skal inden udgangen af januar være tilstillet revisoren, som i løbet af to uger skal tilendebringe gennemgangen af regnskabet, og returnere det til FTU med påførte revisionsbemærkninger.
 
§ 9. Generalforsamling
Generalforsamlingen har, med de indskrænkninger der følger af denne vedtægt, den højeste myndighed i alle FTU’s anliggender.
Stk. 2: Den ordinære generalforsamling skal finde sted hvert år i februar eller marts måned.
Stk. 3: Dagsordenen skal indeholde:
1. Valg af dirigent
2. Bestyrelsens beretning
3. Forelæggelse af det reviderede regnskab til godkendelse
4. Forelæggelse det kommende års budget, herunder fastsættelse af kontingent
5. Valg af formand (på valg i lige år)
6. Valg af bestyrelsesmedlemmer 
7. Valg af revisor 
8. Indkomne forslag
9. Eventuelt
Forslag der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være indgået til formanden senest seks uger før generalforsamlingen. Forslag til vedtægtsændring skal påføres indkaldelsen til generalforsamlingen.
Stk. 4: En klub må møde med så mange personer som den har stemmer til jf. § 10.
Stk. 5: Generalforsamlingen ledes af en dirigent, der vælges af forsamlingen, inden forhand-lingerne påbegyndes. Der føres en protokol over forhandlingerne, der underskrives af dirigen-ten og formanden.
Stk. 6: Generalforsamlingen er beslutningsdygtig med det antal stemmeberettigede der er til stede jf. § 10. Beslutninger træffes ved simpelt flertal, med mindre vedtægten bestemmer andet. Skriftlig afstemning kan påbydes af dirigenten, og skal foretages når mindst fem stem-meberettige fremsætter begæring herom. I tilfælde af stemmelighed skal dirigenten foranstalte en ny afstemning, og såfremt der herefter stadig er stemmelighed er forslaget forkastet
Stk. 7: På generalforsamlingen har de personer som FTU’s bestyrelse har udnævnt til æres-medlem møde og taleret.
Stk. 8: Generalforsamlingen indkaldes med mindst tre ugers varsel ved brev og/eller pr. e-mail eller anden internetbaseret kommunikation til klubberne, samt opslag på FTU’s hjemmeside. Indkaldelsen skal angive dag, tid og sted for generalforsamlingens afholdelse samt indeholde meddelelse om de emner der kommer til behandling, dvs. dagsorden, den skriftlige beretning, det reviderede regnskab, budgetforslag, hvilke bestyrelsesmedlemmer der er på valg og indkomne forslag.
Stk. 9: Skulle en klub hændelsesvis ikke være blevet underrettet eller have modtaget indkal-delsen, bliver generalforsamling ikke af den grund ugyldig.
Stk. 10: Ændring af denne vedtægt kan ske på enhver generalforsamling, når mindst halvdelen af medlemsklubberne er til stede og mindst 2/3 af de fremmødte stemmer for forsalget.
Stk. 11: Mødeberettiget på DTF´s generalforsamling er FTU´s bestyrelsesmedlemmer samt FTU´s medlemsklubber jf. DTF’s vedtægt.
Stk. 12: Ekstraordinær generalforsamling skal indkaldes når et flertal af bestyrelsen beslutter det, og skal afholdes senest seks uger efter at denne afgørelse er truffet.
Ekstraordinær generalforsamling skal endvidere indkaldes, når et flertal af de under FTU hø-rende klubber har fremsendt anmodning herom, og skal afholdes senest seks uger efter at denne anmodning er modtaget af formanden.
Bestyrelsen drager omsorg for, at den ekstraordinære generalforsamlings forhandlingsemner er angivet i mødeindkaldelsen.
-4/5-
Den ekstraordinære generalforsamling indkaldes med samme varsel som en ordinær general-forsamling.
 
§ 10. Stemmeret
Stemmeret på en generalforsamling:
1. FTU’s bestyrelsesmedlemmer har hver én stemme.
2. Medlemsklubber under FTU har hver én stemme for hver påbegyndt 50 medlemmer af klubben, opgjort på baggrund af den indsendte opgørelse jf. § 4, stk. 1.
3. En medlemsklub har maksimalt fem stemmer uanset antal medlemmer.
Stk. 2: En klub der står i restance ved regnskabsårets udløb har ikke stemmeret.
Ved restance forstås ethvert tilgodehavende som en klub har fået meddelelse om senest fire uger inden årets udgang.
Stk. 3: Stemmeret på generalforsamlingen kan kun udøves ved personligt fremmøde.
 
§ 11. Opløsning
Forslag om opløsning af FTU skal forelægges for en generalforsamling. Til gyldig vedtagelse kræves, at mindst 2/3 af medlemsklubberne er til stede, og mindst 5/6 af de fremmødte stemmer for forslaget. Er dette ikke tilfældet indkaldes til en ny generalforsamling, som er be-slutningsdygtig ved almindelig flertal, når mindst halvdelen af medlemsklubberne er til stede.
Stk. 2: Eventuel formue og aktiver der er til stede ved opløsning af FTU tilfalder DTF, til opfyl-delse af de i § 2 omtalte formå målrettet til tennissporten på Fyn.
 
Ændringer af vedtægterne er vedtaget på FTU’s ordinære generalforsamlingen den 28. februar 2012.
 
 
Denne side er drevet af Klubmodul.dk