medlem af DTF
 
Klik her for at oprette en profil

  Brugernavn
 
  Password
       Glemt login info?  
 
 
 
 
 
 
 
 

DM-sølv til Team Fyn drenge i Lyngby.

Fynsk tennis har nogle af landets bedste tennisdrenge i U-14 rækken. Det viste de dygtige tennisknægte endnu engang ved DM for juniorhold i Lyngby, hvor de seks drenge vandt sølvmedaljer efter nederlag i finalen til holdet fra Danmarks største tennisklub HIK. Vores fynske hold vandt suverænt sin pulje i grundspillet og slog i en vild og spændende semifinale Team Århus, hvor holdkampens sidste bold var afgørende for hvilket hold, der skulle videre til finalen. 

Efter fire spændende singlekampe med sejre til de to landsholdsspillere Niels Heise Korsgaard og Emil Okkels Jensen og meget knebne nederlag til Emil Henriksen og Alexander Stage skulle semifinalen afgøres i de to afgørende double, hvor en sejr var nok efter at både Emil Henriksen og Alexander Stage havde vundet sæt i deres singlekampe. Desværre tabte drengene den første doublekamp, så det hele blev afgjort i gyserkamp sent lørdag aften, hvor Emil Henriksen og Thomas Vestergaard Jensen tabte første sæt 4-6, vandt anden sæt 6-4 og overlevede 2 matchbolde, før drengene vandt den afgørende matchtiebreak med 13-11.

Holdet har haft seks spillere på banen i år, og de fik alle sølvmedaljer efter søndagens finale. Emil Okkels Jensen. Marcus Wognsen, Niels Heise Korsgaard, Emil Henriksen, Thomas Vestergaard Jensen og Alexander Stage spiller for Team Fyn, men alle spillerne træner i Fruens Bøge. Drengene har nu vundet flere medajler ved Hold-DM igennem årene, idet de også har vundet guld, sølv og bronze ved slutspillene i de seneste 5 år.


Stort tillykke til alle seks spillere og stor tak til træner Mads Elholm, som har trænet spillerne igennem sæsonen og som hjalp drengene utrolig meget som coach under slutspillet i Lyngby.


 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
19-09-2015 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Denne side er drevet af Klubmodul.dk