Invitation til

FTU-prøvetræning for U8 og U10 spillere

Tirsdag d. 6. oktober kl. 17-19 i Marienlyst Tenniscenter, Windelsvej 138 i Odense

For PDF: Klik her  


Formål:
FTU’s træningsstruktur har til formål at skabe en rød tråd for elite- og talentmiljøet i fynsk tennis lige fra 6-7 års alderen op til spillerne bliver seniorspillere. Derfor er det vigtigt at have fokus på fynske spillere under 10 år, og udtage dem til at være en del af miljøet.

UdtageIsestræning: FTU vil derfor gerne invitere til en fælles udtagelsestræning for alle spillere i U8 (årg. 2007 og yngre) og U10 (årg. 2005 - 2006) med lyst til at lære tennis og motivation til at deltage i turneringer. Her vil FTU’s ansvarlige trænere Mads Elholm, Michael Grube Andersen og Henrik Kjærulff vurdere spillernes potentiale og mulighed for udtagelse til selve træningen.

Krav for deltagelse: For at komme i betragtning til deltagelse på FTU-træningen skal følgende krav være opfyldt:

· U8 skal minimum have 1 ugentlig træning i klubregi.

· U10 skal minimum have 2 ugentlige træninger i klubregi.
Spilleren skal få/have en spillerlicens ved DTF, og begynde at deltage aktivt i turneringer i klub-, FTU- og gerne DTF-regi.

FTU-træningen: Selve træningen afvikles 19 gange i vintersæsonen 15/16 fordelt 9 gange før nytår og 10 gange efter nytår. Tidsrummet for alle træninger er tirsdage fra kl. 16.00 – 19.00.

Datoerne før nytår: d. 20. okt., 27. okt., 3. nov., 10. nov., 17. nov., 24. nov., 1. dec., 8. dec., og 15. dec.

Datoerne efter nytår: 5. jan., 12. jan., 19. jan., 26. jan, 2. feb., 9. feb., 23. feb., 1. mar., 8. mar., 15., mar.

Ved udtagelse: Bliver en spiller udtaget til træningen, så deltager spilleren så vidt muligt i alle 19 træninger. Prisen for deltagelse i 19 træninger af hver 3 timers varighed er 1900 kr., og der fratrækkes ikke på beløbet i tilfælde af enkelte afbud. Betalingen sker ved onlinetilmelding på FTU’s hjemmeside under fanen ”Tilmelding”.

Tilmelding til prøvetræning/udtagelsestræning tirsdag d. 6. oktober kl. 17-19:
Har dette vagt interesse eller kender du potentielle tennisspillere, så kontakt:
FTU Elite- og talentansvarlig Henrik Kjærulff på mail:
kjaerulff4@hotmail.com eller tlf.: 3052 5337.

Tilmeldingsfrist til prøvetræning/udtagelsestræning er til og med fredag d. 2. oktober.

 
Hold i dag

Følg med

Nyheder - Vis alle

Events - Vis alle

Instagram